Ja...jeg har lige taget en test på nettet (ved godt det ikke er til at regne med) og den sagde at jeg har en temmelig dyb depression...altså jeg har længe haft en følelse af at noget var galt. Men min mor har haft depression i fem år og jeg føler ikke at det overhovedet er ligesom hendes. Men her på det seneste er jeg begyndt at have selvmordstanker og det er ret ofte...det er mest når jeg er alene eller når jeg ikke har nogen at skrive/snakke med. At snakke med mine forældre er ikke længere nok til at holde mig glad. Før i tiden gjorde det mig altid glad at komme hjem, mest fordi jeg ikke havde det godt på min forrige skole. Men nu når jeg går på gymnasiet og det går strålende er det bare en belastning at komme hjem og skændes med Jan (min papfar) eller bare sidde på computeren...og alligevel har jeg ikke overskud til at begynde til nogen form for sport eller fritidsaktivitet. Det eneste der rigtig holder mig oppe er mine veninder i skolen, som jeg bruger rigtig meget tid sammen med. Ellers så at skrive med min bedste veninde og mine andre rigtig nære veninder er nok! Men når de ikke svarer bare et øjeblik, så bliver jeg skuffet og negativ. Også hvis jeg ser at de har skrevet en besked til en af deres andre veninder, kan jeg også blive totalt jaloux og vred...såret. Det får tårer til at trille ned af mine kinder. Der skal ikke særlig meget til før jeg får tårer i øjnene. Ikke at jeg begynder at græde, men min hals knuger sig sammen og jeg kan mærke tårerne presse på. Hvis jeg snakker så har jeg gråd i stemmen. Der skal ikke mere til end at folk siger noget negativt til mig. Sågar at min papfar siger til mig at jeg skal slå min computerskærm ned så lyset ikke irriterer ham, dét kan få tårerne til at presse på! Jeg bliver så frustreret hver gang det sker, og det får bare tårerne til at presse endnu mere på!...Jeg overvejer nu stærkt at tage til lægen og snakke med ham om det. Men måske skulle jeg fortælle min mor det først...hun ved intet om det selvom hun fortjener at vide det. Jeg har det så dårligt med at hun ikke ved det...
15/09/2010
Depression? s:...
Ja...jeg har lige taget en test på nettet (ved godt det ikke er til at regne med) og den sagde at jeg har en temmelig dyb depression...altså jeg har længe haft en følelse af at noget var galt. Men min mor har haft depression i fem år og jeg føler ikke at det overhovedet er ligesom hendes. Men her på det seneste er jeg begyndt at have selvmordstanker og det er ret ofte...det er mest når jeg er alene eller når jeg ikke har nogen at skrive/snakke med. At snakke med mine forældre er ikke længere nok til at holde mig glad. Før i tiden gjorde det mig altid glad at komme hjem, mest fordi jeg ikke havde det godt på min forrige skole. Men nu når jeg går på gymnasiet og det går strålende er det bare en belastning at komme hjem og skændes med Jan (min papfar) eller bare sidde på computeren...og alligevel har jeg ikke overskud til at begynde til nogen form for sport eller fritidsaktivitet. Det eneste der rigtig holder mig oppe er mine veninder i skolen, som jeg bruger rigtig meget tid sammen med. Ellers så at skrive med min bedste veninde og mine andre rigtig nære veninder er nok! Men når de ikke svarer bare et øjeblik, så bliver jeg skuffet og negativ. Også hvis jeg ser at de har skrevet en besked til en af deres andre veninder, kan jeg også blive totalt jaloux og vred...såret. Det får tårer til at trille ned af mine kinder. Der skal ikke særlig meget til før jeg får tårer i øjnene. Ikke at jeg begynder at græde, men min hals knuger sig sammen og jeg kan mærke tårerne presse på. Hvis jeg snakker så har jeg gråd i stemmen. Der skal ikke mere til end at folk siger noget negativt til mig. Sågar at min papfar siger til mig at jeg skal slå min computerskærm ned så lyset ikke irriterer ham, dét kan få tårerne til at presse på! Jeg bliver så frustreret hver gang det sker, og det får bare tårerne til at presse endnu mere på!...Jeg overvejer nu stærkt at tage til lægen og snakke med ham om det. Men måske skulle jeg fortælle min mor det først...hun ved intet om det selvom hun fortjener at vide det. Jeg har det så dårligt med at hun ikke ved det...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment