Jeg har lyst til at være deprimerende. Så hvis i ikke vil høre det, så lad vær med at læse, okay?
Jeg har lyst til at disse mig selv for groft...
Jeg er en meget egoistisk person. Jeg vil kun have at dem jeg elsker kigger på mig. At de kun taler om mig. Og når de snakker om andre af deres veninder, bliver jeg utrolig jaloux. Det er ikke særlig smart. Jeg ved det godt. Det er fucking latterligt. Men sådan er jeg altså. Jeg er bare en type der bliver meget nemt jaloux og deprimeret. Folk tror jeg altid er glad og ih og åh så lykkelig. De ser ikke når jeg er trist. De ser det falske smil, som jeg er så god til at få til at ligne mit ægte smil. De kan ikke se det på hverken mine øjne, som intet liv har eller mine kinder, som ikke blusser op som de normalt gør når jeg smiler. Folk ser ikke detaljerne....de ser ikke det rigtige mig. Mit sande jeg. De forstår ikke at jeg har en meget sårbar og ynkelig side til mig selv.
- Og oveni alt det. Så bekymrer jeg mig utrolig meget. Jeg bekymrer mig for mine veninder utrolig meget! De er det vigtigste i mit liv...intet kan erstatte dem og de fylder hele mit hjerte. Uden dem ville jeg ikke være noget. Jeg ville bare være en tom skal...og alligevel. Jeg ville nok ikke være så deprimeret hvis jeg ikke havde dem. Men dog alligevel. Åh gud jeg er så dobbeltmoralsk og så egoistisk....
Ja...jeg ved ikke hvad jeg skal eller kan sige. Bare at...jeg er en egoistisk, jaloux og bekymret person.
Jeg er ikke stolt af mig selv!
No comments:
Post a Comment