Ja, det er egentlig lidt sent at skrive dette, da det var i går det hele skete. Men jeg var ret deprimeret i går og havde virkelig svært ved at komme op igen. Jeg var virkelig så langt ude, at hvis ikke den person jeg vil takke havde været der, havde jeg stået på en skammel med et reb om min hals og overvejet at sparke skamlen væk. Men fordi personen var der til at snakke med mig, så gjorde jeg det ikke.
Tak Hira!<3 Du kan virkelig altid gøre mig glad. c(': Selvom der skulle lidt mere til i går, end normalt. Men du fik mig da til sidst til at grine og smile og da Muf' kom ind over samtalen, blev det igen meget bedre! I er virkelig skøre, i to! <33 Men jeg holder sgu af jer.
Tak!<3
No comments:
Post a Comment