Jeg har virkelig savn lige for tiden - jeg tænker mest på det når jeg er hjemme. Når jeg ikke er hjemme er jeg jo i skole og der er altid nogen til at snakke med mig og holde mine negative tanker væk! Men jeg savner utrolig meget specielt én person lige for tiden...
Jeg savner Matilde. Utrolig meget. Jeg skal snart have skaffet nogle penge til at tage over til hende. Hvorfra pengene skal komme? Det aner jeg ikke! Jeg ved bare at jeg har brug for at se andre mennesker - brug for at se hende! Jeg elsker hende virkelig meget og det er virkelig trist at hun bor så langt væk. Ville nogle gange bare ønske at jeg kunne se hende hver dag. Bare lige kunne gå over og banke på hos hende og sige ''hey you!'' og så ja...
Sidst da vi var sammen - hjemme hos hende - havde jeg det helt forfærdeligt med at sige farvel. Jeg gad SLET ikke hjem. Virkelig havde lyst til at sætte mig og tude, fordi det havde været så hyggeligt...trænger til sådan en weekend snart igen. Men skal bare have penge.
Kan ikke holde ud at være derhjemme så meget for tiden. Da jeg var hjemme hos min far havde jeg det faktisk ret godt. Men jeg har bare for mange tanker kørende når jeg er derhjemme - hvorfor? Det ved jeg ikke.
Oveni det hele, havde jeg bare den VÆRSTE efterårsferie ever - udover tirsdag. Det var det eneste fede. Jo okay, det var da også hyggeligt da Nadja og Patricia var der. Kun ét problem. Jeg var deprimeret og syg! Jeg orkede ikke gæster den dag.
OVENI det - jeg har godt nok skrevet det før, men - så har jeg ikke fået nogen fødselsdagsgave af min mor og Jan. Og helt ærligt? Så tror jeg ikke, at jeg får den. Og hvis jeg får en er det sådan et eller andet lousy til 150,-...
Når Nadja er her, føler jeg mig overset. Jeg føler mig undværlig. Som om folk ikke behøver mig her. Og det er jo egentlig ikke fordi jeg ikke kan lide Nadja - jeg holder utrolig meget af hende! Hun er nok min ældste veninde! Jeg ville blive ked af at miste hende, og det tror jeg heller ikke jeg gør. Jeg kan snakke med hende om alt. Jeg tror Nadja er den der ved mest om mig. Men jeg føler mig bare overset når hun er der. Jan gør en del forskelsbehandling. Det lyder måske dumt, men det er virkelig ubehageligt. Suk. Nå..ikke mere snak om det.
Lige nu ser jeg ikke rigtig frem til noget...jo...den første weekend i november. Der skal jeg være sammen med Nadja. Det bliver skønt. Ser virkelig frem til at tilbringe lørdag-søndag sammen med hende. Jo og så er der selvfølgelig Julies fødselsdag på et eller andet tidspunkt i november...det er ikke blevet planlagt hvornår det bliver. Men det skal forhåbentlig nok blive hyggeligt.
Jeg er bare glad for at jeg har mine veninder i skolen. De betyder alt lige for tiden - er der bare og lytter til mig. Gør mig glad igen! De behøver egentlig ikke spørge ''hvad er der galt?'' eller ''vil du snakke?'' - for de behøver ikke snakke med mig om det. Så længe de bare smiler til mig og griner med mig. Det er nok. Bare jeg får lov til at se deres smil hver dag, så er jeg ligeglad med at når jeg kommer hjem, så bliver jeg trist eller føler mig ensom. Det tænker jeg først på når jeg faktisk sidder der hjemme og ikke skriver med nogen. Jeg er et meget socialt menneske...jeg skal helst have nogle at skrive med hele tiden. Måske er det derfor jeg bare bliver ved med at skrive til folk ''hvad laver du?''. Hvis ikke jeg skriver med dem bliver jeg nemt ensom.
Jeg burde være begyndt på mit dansk i dag - men det gjorde jeg ikke. Overvejer at spørge min lærer om jeg kan få den udskudt - har ikke haft overskud til at starte og nu kommer jeg først i gang i morgen. Great. Hm. Må jo bare knokle i morgen...Suk. Må virkelig tage mig sammen når det kommer til skolen. Ellers når jeg at blive smidt ud...god.
Please have mercy on me god, I only pray for the happiness for those I love.
And for me to be a little less lonely.
Det blev et MEGET langt indlæg det her...det kom bare af at jeg savner Matilde. God. Am I just pathetic or what? Hm.
Vi ses i morgen mennesker, skriver nok ikke mere i aften..<3
1 comment:
Savner fanme også dig i:
Post a Comment