Ja...jeg er sådan i tvivl for tiden. Omkring dig. Jeg prøver virkelig at gøre alt for at kunne finde ud af noget. Men efterhånden er det som om at alt bare går i vasken. Jeg vil ærligt indrømme at jeg nogle gange har tænkt ''gider du mig virkelig ikke? Er det fordi du ikke har lyst?'' - det er den tvivl der kommer op i mig. Jeg bliver ved med at sige til mig selv ''hold nu op! Hun vil jo gerne se dig, det er bare altid tilfælde at det ikke lige har gået de sidste par gange!''. Jeg vil så utrolig gerne tro på det sidste, da jeg virkelig utrolig gerne vil kunne stole på de ting du siger til mig. Men nogle gange er det bare så utrolig svært at forholde sig til. Folk kan jo sige så meget over sms, msn eller facebook...man kan jo ikke se den anden persons ansigtsudtryk. Tankerne farer rundt i hovedet på mig for tiden. De har fået mig til at se at det er som om, det er okay for dig at være sammen med mig i byen, men ikke hjemme...jeg ved godt, det er mig der overfortolker, men sådan er jeg. Jeg kan ikke få mig selv til at se det på nogen af måderne. For jeg vil ikke få forhåbninger om noget mellem os og så blive såret, men jeg vil heller ikke lade vær med at stole på dig. Jeg hader at være pessimist og bare tro det værste, men jeg hader også at være i mørket og håbet.
Trust me - it's killing me.
No comments:
Post a Comment