For meget.

Jep. Det er hvad jeg er. Jeg er for meget. Jeg er en af de mest SELVISKE og EGOISTISKE mennesker på denne jord. Jeg bliver sindssyg, hvis det jeg tror der er ved at ske, sker! Jeg. Bliver. Sindssyg! Jeg tænker ting, som muligvis kan såre en af dem jeg elsker aller mest. Det er skørt. Virkelig forfærdeligt, det jeg tænker! Jalousi er det der styrer mit sind og det er virkelig forkert! Jeg er nysgerrig og alligevel vil jeg ikke vide det, alligevel spurgte jeg. Tag nu og tag dig sammen Bim! Jeg prøver at tage mig sammen...tænke mig om før jeg tænker. Det lyder måske bizart, at jeg skal tænke før jeg tænker, men sådan er det! Det er præcis det samme som ordsproget ''tænk før du taler''. Bare i stedet for hos mig bliver det ''tænk før du tænker!!'' eller ''tænk før du fantaserer dig langt væk!!''. Jeg er et forfærdeligt menneske. Forfærdelig! Jeg burde lade vær med at være så egoistisk. Jeg burde ligge kærligheden på hylden. Enhver slags kærlighed! Kærlighed til venner...kærlighed som i forelskelse. Fordi det er egoistisk. Kærligheden gør mig besat. Suk.
Jeg burde træde et par skridt tilbage og lade folk få luft. Give dem en pause fra mig og bare forsvinde ud af deres liv for en tid. Men det kan jeg ikke. Fordi jeg er så egoistisk. Selvom jeg ved det ville være bedst for alle. Jeg tror kun det er få, som det ikke ville gavne. Dem jeg går i skole med. Alle andre ville have bedre af at jeg tog afstand.

Jeg vil gerne have lov til at give mine grunde til hvorfor jeg vil tage afstand og til hvem...

Jeg ville ønske at jeg kunne tage afstand fra Kirstine, så jeg ikke behøvede at såre hende gang på gang...så hun kunne blive fri for at se hvordan jeg klarede mig. Eller ikke klarede mig.

Og nogle gange ville jeg tage afstand til Nadja...fordi det er forkert at en person som mig, er forelsket i hende. Hun fortjener bedre, end en som kun vil det bedste for sig selv.

Jeg ville tage afstand fra Julie, fordi jeg er bange for at jeg ikke kan give hende det hun vil have...

Det er bare en lille brøkdel...det er for deres skyld at jeg vil tage afstand. Jeg har lyst til at være uegoistisk. Men det kan jeg ikke. Det ville være så meget nemmere, hvis bare de sagde at jeg skulle forsvinde ud af deres liv. Så ville jeg acceptere det. Jeg ville holde mig væk fra dem. Slette dem fra overalt på min computer, mobil..over alt! Jeg ville ikke tage kontakt til dem...så længe de ville have jeg forlod dem, ville jeg lade dem være. Hvis de bad mig komme tilbage, ville jeg gøre det. Men ikke før de sagde at jeg skulle komme tilbage.