Jeg siger, jeg har det godt...but you know what? I feel like shit. I'm nothing...nobody. Jeg har 5 virkelig gode veninder, som bare ALTID er der, når jeg råber på hjælp...Det er de eneste, jeg ser i min fritid...så er der dem i skolen, som jeg også holder rigtig meget af... Jeg gider ikke bo hjemme mere... Jeg stinker til det der med kærlghed og bliver sur hver gang nogen har fået en kæreste...jeg er jaloux som ind i helved på alt og alle...og når jeg er jaloux på en person, begynder jeg at hate på dem. Great right? Lige i dette øjeblik stoler jeg ærlig talt kun 100% på én person...det er Rachel...hun er den eneste, der aldrig har svigtet mig på nogen tænkelig måde. Jeg magter egentlig ike at skulle hjem til min far og plastre det klamme fake smil på mine læber..især ikke i morgen, når jeg skal holde min fødselsdag derhjemme...
Jeg kan ikke overskue livet særlig meget...har jeg ikke kunne hele ugen. I går var både en god og en virkelig virkelig VIRKELIG dårlig dag, fordi jeg var depressiv og ikke kunne komme op...alt ramler ned om ørerne på mig lige nu. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne glemme kærlighed og låse det væk i en skuffe. Fordi lige nu, der gør det intet godt for mig. Jeg kan intet godt se ved livet mere..Nadja er ikke engang en grund til at stå op om morgenen længere....
Jeg magter ingenting. Kan toget ikke have et uheld på vej over til min far, så jeg dør?
No comments:
Post a Comment