Cindie og jeg holder en pause...
Ikke fordi vi ikke elsker hinanden eller fordi vi er trætte af hinanden...vi har bare begge rigtig rigtig mange ting i hovedet. Jeg har alle de lorte minder, der popper op konstant og hele tiden, især i mine drømme. Og hun har andre ting, jeg ikke vil skrive her, da det ikke vedkommer andre. Men...der er et men...jeg ved overhovedet ikke, hvordan jeg skal reagere...det er jo ikke som om, vi er gået fra hinanden...vi skriver bare ikke så meget sammen som før og har droppet at kalde hinanden skat osv...men jeg synes, det er utrolig hårdt...s; virkelig hårdt! Jeg savner at skrive til hende, at jeg elsker hende og savner hende og det er kun omkring 24 timer siden, vi besluttede det. Jeg tager mig selv i at tænke på ting fra lørdag, som var helt utrolig hyggelig! Følte mig så ufattelig lykkelig...og så smiler jeg over hele hovedet og fniser. Men så kommer jeg til at tænke på, at vi holder pause...og mit humør daler hundrede grader...jeg ved godt, at det 'kun' er en pause og at det måske kan styrke vores forhold i længden...og hvis det hjælper hende, kan jeg klare det! Jeg vil gøre alt for, at hun er glad. Men på den anden side kan det også gå galt og vi kan glide fra hinanden, hvilket jeg er virkelig bange for )': For det vil jeg ikke! Jeg ville ikke engang holde den her pause i længden...selvom vi kom i totterne på hinanden...men som skrevet tidligere: hvis det kan hjælpe hende, er jeg villig til at gøre alt! For hende vil jeg sætte mig selv til siden..Jeg elsker hende! She's my life and my true love...
Min allermest fantastiske kæreste....i:
No comments:
Post a Comment